Mythonia

Hall of Fame - De Næsten Forældreløses Eventyr

Erdolliel ’Darcia’ Santiel

Alder: 87

Hårfarve: Hvidt

Øjenfarve: Lys blå

Højde: 115 cm

Vægt: 30 kg

Appearance: Meget Høj (16-20)

Rustning: Læder brynje

Våben: Fauchard fork og to heavy sickles

Darcia har levet et isoleret liv blandt præster og druider i Dabas den Mangefarvets hovedkirke I Ylmakar. Hun er født i skovenes dyb og hendes moder døde under fødslen, så Darcia har ikke kendt sin moder og hendes fader har hun aldrig mødt. Hun en smule kamptræning, men har ellers brugt det meste af sin tid i haven, som hun havde en del ansvar i. Hun har en stor viden indenfor natur og dyr, men på så og sige alle andre ting, er hun uerfaren og til tider naiv.Hun virker skrøbelig, men hun har både kraftig indre og ydre styrke.

Darcia er desuden sky overfor fremmede og især overfor andre elvere, som druider og præsterne i kirken, har fortalt nok er skyld i hendes moders flugt og derved død.

Constantin Lupo Fabbri

Alder: 27

Hårfarve: Sort

Øjenfarve: Grønne

Højde: 200 cm

Vægt: 105 kg

Appearance: Meget Høj (16-20)

Rustning: Pladerustning

Våben: Large Greatsword

Constantin er fra naturens side af en rolig karakter og er ikke typen der snakker en masse, han er tæt knyttet til sin søster, som er det eneste han har tilbage i livet. Han har siden forældrernes og broderens død, lovet at beskytte og være Alissa´s klippe i tykt og tyndt.

Hans kære søster er en utrolig smuk og charmerende ung kvinde og dette tiltrækker mange bejlere, hvilket til tider kan give Constantin grå hår i hovedet og gud nåde og trøste dem der ligger en hånd på hende, eller på anden måde genere hende, da ser man Constantins indre vrede og tab over familien komme ud, i de fleste tilfælde vælger Constantin dog at bruge sin højde samt sin meget intimiderende persolighed, at skræmme folk væk.

Constantin er af udseende en pæn og faktisk ganske intelligent mand, hvilket mange tager fejl af, når de møder ham i hans pladerustning, stor sort ulvepelskappe og efter nogens mening meget store sværd, at han sikkert bare er en uintelligent lejesvend, der ikke kan andet end at slås for penge. Det meste af tiden arbejder han i smedjen Den Blå Esse, hvor han er fortsat i lære og dag efter dag, forsøger at gøre sit bedste og blive bedre og bedre til hvervet som smed, for at ære sin afdøde far.

Pladerustningen og Constantin´s våben er en gave fra han tidligere våbenmester, som en belønning for hans hårde slid i alle de år Constantin stod i lære hos ham. Trods sit gode udseende og intellekt, interresere Constantin sig ikke meget for det modsatte køn, ikke at misforstå, men han mener ikke at der er plads til en kvinde i hans liv.

Liona "Mita" Melino

Liona Melino er en pige på 20 år, hendes kæreste Lamberto og Liona har kendt hinanden siden de var ca. 10, men blev først kærester da de sammen forlod Sampia i en alder af 18. Hendes mor døde ved fødslen og der er ingen ældre søskende, hun er derfor vokset op alene med sin far, som var fungerede bogholder for en større handelsmænd i Sampia i Trakanien. Ved faderens død kunne hun ikke se nogen grund til at blive i byen, og besluttede sig for at rejse væk sammen med Lamberto. Hun bryder sig ikke om at snakke om sin fortid, men taler meget gerne om hvad der er af rygter og nyheder i omegnen. Hun er en god handels kvinde og har da også ofte lidt nips hun kan sælge ud af. Hendes drøm for fremtiden er at få sin egen handelsvirksomhed i Talten Ilya.

Hun går for det meste klædt i almindeligt rejse tøj, da hendes garderobe er lidt begrænset i at have efterladt alt unødvendigt i Sampia. Hendes eneste våben er en almindelig daggert og en bue. Man ser hende jævnligt sidde og skære små figurer i træ eller lave æsker i træ dekoreret med små udskæringer.

Ukendte Ukendius

Lamberto Cassone er en ung mand på 20 år, der sammen med sin kæreste Liona forlod Sampia da de begge var 18. Som Liona er han ikke meget for at tale om deres fortid. Han er oplært lærling hos en troldmand og lever af at bruge sin magi som gade kunster. Han er som Liona vokset alene op med sin far i Sampia, men denne er desværre også død, og heller ikke han har nogen at ”vende hjem til”. Derfor målet om at skabe sig en tilværelse sammen med Liona i Talten Ilya. Som de fleste andre troldmænd bruger han en stor del af sin tid på at læse i sine bøger, og søger hele tiden at kunne forbedre sig.

Han går for det meste klædt i almindeligt rejsetøj med en kappe og har desuden en ravn med sig. Derudover bærer han en Quarterstaff.

Duroch Khalad

Duroch Khalad er en ung dværg, i slutningen af 80'erne, der oprindelig kommer fra Alb Scazut Nori, hvor han er opvokset med sin storebror Garro "Gar". De to brødre rejste fra Alb Scazut Nori for at opleve nye ting sammen og de har beskæftiget sig med hver deres profession, hvor Duroch arbejder og bearbejder ædelsten, hvilket han er dygtig til. Ellers hjælper Duroch til at i Den Blå Esse, hvor hans storebror står i lære som smed.

Der er ikke så mange der vil mene at Duroch er charmerende de første gange de måder ham, da han kan finde på at sige de forkerte ting på forkerte tidspunkter, men det er i det mindste ikke så slemt som hans storebror Gar. Duroch har en forkærlighed for Gnome ting, da han ofte har arbejdet sammen med dem, det generer ham ikke at de bliver opfattet som farlige, han synes kun de er spændende og kun af og til farlige.

Han er ikke ret høj af en dværg at være, men han er stadig fysisk stærk til trods for hans størrelse.

Han bærer en del forskellige våben på sig, men hans primære er hans Urgrosh, som Gar har lavet til ham, derudover har han en brun studded leather på.

Garro Khalad

"Gar" er en ret stor dværg på 92 år. Han er 147 cm høj og godt 100 kg. Trods hans høje vægt er Gar ikke tyk. Han er bumstærk, og ligeså hård som klippen dværgene er kommet fra. Gar er en ret flot dværg, og har ikke nogle ar trods hans megen erfaring i kamp. Han har et flot fyldigt rødbrunt skæg, der er symmetrisk bundet op med jernringe. Han er derimod en noget utiltalende type. Han brokker sig over alt og alle, og siger hvad han vil, når han vil det. Værst går det udover hans bror, men trods de verbale øretæver Gar sender Duroch, er der ingen tvivl om, at Duroch betyder meget om ikke alt for Gar. Gar tygger en rod kaldet Nattevandreren, som han spytter ud efter et stykke tid i form af nogle ret klamme grønne klatter. Han giver denne urt skylden for hans faktisk perfekte hvide tænder, men hans ånde er en lidt anden sag.

Gar står i lære i "Den blå esse" og den eneste han hele tiden behandler med respekt og taler pænt til er hans mester Esteban. Der er ingen tvivl om, at Gar er en god våben- og rustning-smed og han går meget op i, at hans produkter er i orden. På det punkt er han meget perfektionistisk. Gar er ved at lave sig et nyt våben, men han mangler noget specielt metal, og derfor er kun skaftet færdigt. Dette bærer han, pakket ind i læder, på ryggen.

Gar kæmper med en almindelig dwarven waraxe og bruger skjold. Han er ellers iklædt en breastplate og tung rejsekappe.

Reinhard Treumund Kriegbaum

Alder : 66 år ( Meget vejrbidt, ser 10 år ældre ud )

Hårfarve : Hvid ( Skulderlangt m velplejet fuldskæg )

Øjenfarve : Grå

Højde : 1.82 m

Vægt : 143 kg ( Robust og Overvægtig )

App : 15

Interesser : Musik, bøger, urter og svampe

Reinhard’s vejrbidte ansigt bærer præg af at have oplevet mangt og meget. Mere end 45 års tjeneste i den gyldmatarianske hærs felt lazaret har sat sine spor, både fysisk og psykisk. Reinhard har mistet højre ben lige under knæet og har derfor træben, han lider ofte af fantom smerter men har lært at leve med disse ved hjælp fra den rige natur. Hans gamle grå øjne er af og til vædet med tårer, når dette forekommer er han som regel fjern, tankerne strejfer ubegrænset rundt i al den død og ødelæggelse han har været en del af.

Reinhard ses til dagligt klædt i en kraftig sort lædervams, bukser og rejsestøvle på venstre fod, det højre bukseben har fået vidden forøget så der er plads til det meget kraftige unikke træben han har fået i gave fra den gyldmatarianske hær. Benet er i egetræ og meget smukt udskåret som det nederste led af forbenet på en stor bryggerhest, der er tilmed monteret en hestesko så træet ikke slides, et øje for detaljer vil bide mærke i en masse små tegn og navne brændt ind i træet. Han bærer også et bredt bælte med diverse tasker monteret og om halsen hænger en meget smuk langpibe som der ryges hyppigt på. Alt tøj og udstyr er i fineste orden, rent og vedligeholdt ganske grundigt.

Den triste tykke mand slæber også rundt på en gammel harmonika, tilsyneladende udtrykker tonerne fra dette instrument Reinhard’s generelt melankolske mentalitet, den er ihvertfald ikke umiddelbart i stand til at skabe toner i “dur”.

Reinhard har fået lov til at bo midlertidigt hos Alissa og Constantin, han er meget rørt over deres gæstfrihed, bare sådan at tage en fremmed ind fra gaden...

Jonas

Alder: 22 år

Hårfarve: Nøddebrunt halvlangt hår.

Øjenfarve: Brun/grå/grøn

Højde: 185 cm

Vægt: 120 kg

Appearance: Høj

Rustning: Ingen

Våben: Ingen

Jonas er en ungt udseende tilbagetrukket fyr med en venlig og karismatisk udstråling. Han er iført en mørkegrøn cloak og nogle brune skindbukser. Tøjet bærer præg af hans færden i naturen hvor han tilbringer stort set al sin tid. Han bærer en fremadvendt hjemmelavet bæresele hvori der sidder en kæmpe stor tudse. Ud over, at tudsen ser sulten ud, ligner den også en der har fået rigeligt at spise gennem tiden.

Jonas har en flot udskåret vandrestav med dyremotiver.