Kalender

Mythonia

I går Historie, I dag en Gave, I morgen et Mysterium

Den Mythonianske Kalender

Den officielle kalender i Mythonia bruges som fælles kalender i hele verden, selvom de forskellige lande har deres egen version. Denne kalender bruges dog, da det er nemmere for handel og aftaler, på tværs af grænser og nationer. Kalenderen blev udviklet af den berømte astrolog Drumma Woutus, som var rådgiver for kong Estimond af Rilgoth, som ønskede en standard for hele riget.

 

Drumma Woutus delte året op, efter flere års studier, i tretten måneder, med hver 28 dage. De 28 dage byggede han på månens cyklus, hvor fuldmånen netop ligger på 28 dage. De daværende dages navne, er dog ikke de samme som i dag, da de med tiden er blevet ændret til noget simplere. Oprindeligt blev disse nemlig kaldt via det gamle sprog, som er uddøet i dag. For at gøre mere de 28 dage mere overskueligt, delte han hver månecyklus op i fire uger, med hver syv dage. Hver dag rummer 24 timer og det løber op i 364 dage.

Da kalenderen var blevet introduceret og indført, blev der indført en dag om ugen, hvor man gik i kirkerne og derved kunne lempe på ugens arbejde. For at riget ikke skulle gå helt i stå, gik præsterne og kirkerne med til, at visse befolkningsgrupper, såsom fiskere og andre som ikke ville være i stand til morgengudstjenesten. Med tiden har kirkerne tilpasset mere og mere til folkets behov og på de ugentlige kirkedage, nu kaldet Helgendag, holdes der op til fire gudstjenester. På gudedagene er det dog anderledes, da der som regel kun er to gudstjenester, en morgen og en aften. Tilpasningen til folket er også blevet til at man kan betale sig ud af sit fraværd, hvis man nu har et erhverv, som forhindrer en i at deltage i en gudstjeneste. Derfor har de fleste kirker åbent, mere eller mindre døgnet rundt.

Den Rilgothianske kalender blev indført i Rilgoth i år 7 og blev en mere officiel kalender over det meste af verden omkring år 2759.

 

De forskellige måneder og deres mærkedage, er beskrevet på undersiderne for hver måned.

 

Skabt af Elvin Juhl Larsen - Copyrigth 2011

Betydning

Ordet kaleder stammer fra latin calendarium, af calendae, som betyder ”den første i en måned” Kalender er en oversigt over måneder og ugedage, som bygger på astronomiske himmellegemers bevægelser, såsom månen og solen.