Mythonia

Deltirinen

Så længe Deltirinen har været et land for sig selv, har det været et udpræget søfolk. Folket er stolt af deres aner og deres bedrifter indenfor skibsbyggeri og deres unikke måde på at bearbejde ædelsten, som de finder i deres bjerge. Der findes ikke mange deltirianere som ikke elsker lugten af det salte hav og lyden af mågernes skrigen. Selv de bønder minører, som bor dybt inde i landet, tager ofte ud til kysten, for at nyde synet, lydene og lugten af havet. For en deltirianer findes der ikke noget bedre end en båd vuggen i bølgerne og det salte skumsprøjt.

Ellers er det et folk, som beskytter deres grænser med voldsom beslutning og dette har deres ærkefjende i nabolandet Gyldmatar måtte sande flere gange. Næsten lige så længe de to lande har eksisteret har der været en fjendtlig stemning mellem de to lande, som mange gange er brudt ud i længere krige. For det meste har Deltirinen vundet alle sejre til søs, men Gyldmatar har flere gange indtaget store landområder fra landet.

Alle fag i landet er højtæret, da et skib ikke kan sejle uden snedkerens planker, smedens søm og bøndernes afgrøder. Derfor er der ikke de store skel mellem de enkelte klasser. Selvfølgeligt er de rige bedre udrustet i svære tider, især krigstider, men de kender også deres ansvar for at bønder i deres områder kommer gennem krisen. Det er et land hvor man hjælper hinanden når det går skidt og dette afspejler sig også i kongehuset. Kongen er til for at sørge for love, ro og orden, samt at beskytte folket mod trusler udefra. Dette gør han med ære og med folket i ryggen. Skatterne er lave i fredstider, men når krisen er der, hjælper alle med det de kan undvære uden selv at lide nød.

Udenfor Rodna Zelmja er en deltirianer kendt for at være ærlig, venlig og høflig og de fleste racer ikke noget imod at handle med en. Deres skibsbyggeri er vidt udbredt i mange lande og er hårdføre og hurtige.