Mythonia

Den Røde Ørkens Hemmeligheder

Divljii Zelmjas røde ørken er særpræget i forhold til andre steder i den kendte verden. Ingen andre steder findes der en ørken så stor eller så unik. For det første findes der kun en anden ørken i Mythonia, nemlig den på øen Sisadorian. For det andet er sandet rødt, som gammelt jern der ruster. For det tredje rummer ørkenen mange hemmeligheder og unikke dyreliv, samt ædelsten og det røde guld.

De store mængder ædelsten i det røde sand ligger i dybe huler, sammen med det yderst sjældne og meget værdifulde røde guld. Ulempen er bare at finde disse huler, da ørknen hele tiden forandrer sig, når sandstorme med jævne mellemrum, skyller hen over det røde sand. Disse sandstorme er dog mere hyppige i sommerhalvåret end resten af året og de forskellige stammer, som lever i ørkensandet, kender de tegn, der er inden en storm rammer. Det er som regel også disse stammer, som rejser rundt og graver ædelsten og det røde guld. De leder efter tegn på hulerne og når de finder dem, skal de først grave dem så meget ud, at de kan komme ind og ud. Derefter skal fjerne eventuelle trusler, som kunne finde på at leve i hulerne. Dette kunne være kæmpe skorpioner, som kan være lige store som huse, Støv Graverne og Sulifugids, som er de mere sjældne gigantiske edderkopper, som kan blive så store som hele boligkvarterer.

Når så området er sikret, kan man begynde at slå lejr og finde frem til deres værdifulde skatte. Stammen deler sig op i tre grupper, som enten sørger for udgravning, pasning af børn, ældre og madlavning, mens den sidste gruppe igen bliver delt op i to, hvor den ene bliver og beskytter, mens den anden udforsker hulerne så meget som muligt. En yderst farlig opgave, da nogle af hulerne kan være uendelige store og man nemt kan fare vild, hvis man ikke passer på. Når man har tømt hulerne for deres værdifulde skatte, rykker hele stammen videre, for at finde et nyt sted eller til enten hovedstaden eller en af de store udposter, hvor de kan sælge deres last til højeste bydende. Så køber de nye forsyninger og drager ud i det røde sand igen.

I den røde ørken ligger også orkerne og goblinernes hovedstad Glaknar, som rummer Divljii Zelmjas konge og en masse af de største handelshuse i landet. Byen er ikke noget de to racer har bygget, men en gammel ruinby, som en tidligere race har bygget. Da de to racer rejste sig fra det mere primitive stadie, til de mere civiliserede racer, som vi kender i dag.

Et andet sted i ørken ligger et ensomt fort. Dette fort er bygget af Palalikium ordnen, som er en orden af paladins, som ikke nødvendigvis tilhører en kirkelig orden. Dette fort fungerer som træningslejr og kirkelig centrum for ordnen. Der findes indenfor murene mange mindre kirker for guderne, som på en eller anden måde har en paladin-orden, men Palalikium handler ikke ud fra en tro, men ud fra en fælles æreskodeks, som grundlæggeren har nedfældet. Selve ordnens hovedkvarter ligger i Glaknar, mens man så kan sige at den mere åndelige del, ligger i og under fortet. Der findes nemlig flere etager under jorden, hvor der trænes i forskellige kampstile, som kan bruges under jorden eller i total mørke. Derfor sender nogle af de stærkeste kirker, også nogle af deres elite paladiner til stedet, for at trænes op i alle former for kamp, så de kan bekæmpe kirkens fjender bedst muligt. For deres uddannelse, sender kirken så mønter den anden vej, når træningen er fuldført.

I nogle skjulte huler i den nordlige del af ørkenen, lever en ældgammel rød drage, sammen med sine tre afkom. Dragen har levet i den røde ørken, så længe orker og gobliner kan huske tilbage og lige så længe, har den været over disse to racer i fødekæden. Som regel lader de hinanden være i fred, men hvis orker eller goblinerne skader eller trænger ind på dragens områder, vil den slå hårdt og nådeløst ned på dem. Dette bevidner flere skrifter om, hvor dragen har slagtet hele byer og karavaner, inden den til sidst har angrebet selve Glaknar. Dette med destruktiv kræfter, som indbyggerne ikke har kunnet hamle op med og man kunne kun håbe på, at dragen viste nådighed og ikke ødelagde hele byen. Efter ødelæggelsen trak dragen sig altid tilbage og lod fjende være fjende. Et par gange har man forsøgt at nedkæmpe dragen og dens familie, men hver gang er det fejlet og dragen har slået hårdt ned på tropperne og de omkringende byer. Dragen lever som skrevet i huler, hvor den siges at bevogte bjerge af mønter og ædelsten, samt artefakter, som de nyere racer ikke er klar til at føre eller eje.

I bjergene over Glaknar ligger der to store søer, som er så store, at man næsten kan betegne dem som hav. Disse søer ligger i to vulkankratere, hvilket gør dem dybe og kolde. Der lever mange forskellige fisk og lidt større rovdyr, såsom hajer i det kolde vand. I nogle gamle legender siges det, at når vandet i de to søer koger, vil vulkanen under gå i udbrud og verden blive dækket af askeskyer og udslette al liv. Dette skulle ske, når sneen i det Frosne Nord smelter så meget, at der atter vil være kampe på de store sletter under isen. Nogle vise påstår dog, at det er noget vås og overtro, især fordi da de gamle skrifter blev nedfældet i sten, kendte man ikke til det Frosne Nord og slet ikke is sletterne og de frosne hære derunder. Hvor meget der er rigtigt og hvor meget der er forkert, kan kun fremtiden afsløre.