Mythonia

Ultarian

Øen Ultarian er et lukket område for alle racer. Det er forbudt via guderne at betræde øen, eller i det hele taget komme tæt på den. To ruinbyer i hver sin ende af øen, rummer meget mystik og rædsel. I hvert fald, hvis man skal stole, på hvad guderne har nedfældet og tilladt de nyere racer at vide. Byerne Ulz og Ulmarlari kendes bedst som tvillingebyerne og skulle være to hovedstæder for den race, som engang levede på Ultarian. Racen hørte til de yngre racer og guderne har forkyndet, at denne race er blevet tilintetgjort af guderne, for deres blasfami mod dem. Ellers ved man ikke meget om øen, andet efter rygterne skulle være en vogter, som forhindrer eventyrer og røvere i at betræde øen.

Det meste af øen er præget af en kæmpe vulkan i midten af øen, som mere eller mindre deler den i to. Den har været lettere aktiv, så længe det kan huskes. Ellers ser det ud til, at naturen har sat sit præg, på de ellers så store og mægtige byer.

Så vidt man ved, bor der ikke andet end monstre og uddøde på Ultarian.

Etzt

Den nordligste ø i det Ismanske Ørige. Øen er præget af den store jungle, som næsten fylder hele øen. Omtrent i midten af øen, ligger et frodigt bakkelandskab, som holder jungle i stikken. Man ved ikke hvorfor, da den viden er gået tabt med tiden. Det siges dog, at en druideorden, har slået sig ned i ruinerne, som ligger netop i disse bakker. Bakkerne kaldes af ismanerne for Drups, hvilket betyder noget løst oversat for De Forbudte Høje. Ifølge gamle overleveringer, så ofrede de lokale lizardfolk, deres tilfangetaget til de mystiske kræfter i højene. Hver måned skulle man ofre en fange, til de væsner, som levede i højene, ellers ville det regne med ulykker over deres byer. Med tiden er denne tradition mere eller mindre glemt, men der kan forekomme ofringer, når der er sult, nød eller naturkatastrofer på spil. Uanset hvad, så ligger der den dag i dag en ruin, som kan ses på lang afstand. Den ser ikke ud til at være beboet, men der er heller ingen, der tør tage chancen og undersøge ruinerne.

I Etzt junglen lever der mange små stammer af lizardfolks, som kæmper indbyrdes, for de bedste områder og for deres egen overlevelse. Hver stamme har deres ikon, som de tilbeder. Dette kan for eksempel være en kæmpe edderkop, der lever i en hule, i nærheden af deres landsby. Andre væsner kunne være en stor panter eller en af de kæmpe fugle, som hærger visse dele af junglen. Disse væsner ikke kun tilbeder de enkelte stammer, nej de ofrer også meget til dem. Oftest er det slaver eller fanger, men også guld, smykker og andre værdigenstande, bliver bragt til deres huler.

To byer dominerer Etzt, Zultumar og Klisstar. Begge byer er gamle ruiner, fra den tid, hvor tvillingebyerne styrede Etzt. Byerne er som så mange andre større byer i det Ismanske Ørige, ruiner og ikke bygget af deres nuværende indbyggere. Zultumar og Klisstar er ingen undtagelse, hvilket man tydeligt kan se på dem. Det meste af byerne er i forfald, da lizardfolks ikke ligefrem er kendt for deres byggearbejde. Derfor slår de sig ned i et område de kan lide og bor der indtil, det er så forfaldent, at et andet sted, virker mere tiltrækkende. Der findes dog enkelte undtagelser, da de mægtigste stammer, køber og bruger slaver, som har forstand på vedligeholdelse og nybygning. Disse slaver er i høj kurs og meget værdifulde for deres herrer. Derfor er der også nedlagt en lov, der siger, at det er okay at slå en slave ihjel, som kommer en i vejen, så længe man betaler erstatning til dennes herre. Dette gælder dog ikke murer og lignende, som det er uhyggeligt dyre at erstatte og kan medfører overførelser af uhyre store summer til erstatning.

Zultumar er den by, som er en af de mægtigste byer i hele det Ismanske Ørige. Den eneste rival den har, er Klisstar, som den så også ligger i mere eller mindre krig med hele tiden. Zultumars rigdom er stor og det siges at halvdelen af dens indbyggere er slaver. Man skulle derfor tro, at disse slaver opvarter deres herrer og disse så blev fede og slappe, men sådan forholder det sig ikke i Zultumar. Her anses det for en pligt og nødvendighed, at være i god form, for at kunne holde fjenderne for porten. Dette gælder både andre byer, men også internt. Byen er også den mest renoverede by og tillige mest moderne. Store tårne er bygget, så slaveskibene kan ligge til og havneanlægget er ligeledes gennemrenoveret. Store mægtige paladser huserer de mægtigste familier og deres rigdom, kan sagtens sammenlignes med rige elveriske familier.

Store områder af byen er ryddet og der er i stedet for bygget store arenaer, hvor de stærkeste og modigste krigere, kan kæmpe mod hinanden eller mod slavekrigere. Omkring disse arenaer ligger der skoler for krigskunst og her lever der andre racer, som kan videregive deres lærdom og leve i nogenlunde fred, for de ellers racistiske lizardfolks. Disse undervisere har dog ikke lov til at gå frit omkring, med mindre de går sammen med en eller flere lizardfolks. De typiske racer i disse områder er halv-elvere, mennesker og gobliner. Normalt hader lizardfolks elvere, men de tolererer dem, da de måske kan give dem en fordel, når de skal i kamp mod deres ærkefjende.

Flere kirker har rod i denne by, men ingen kan måle sig med Uguns kirke, som lizardfolks anser som den sande gud. Der findes en del statuer og vægmalerier, som enten forstiller Uguns selv eller nogle af hendes håndlangere. Flere helte for lizardfolks er der også statuer af og næsten alle sammen, er de udstillet med Uguns eller hendes mærke. Lizardfolk er stadig ny i forhold til de andre guder, da de mener de svigtede dem, da elverne invaderede og gav dem slavebånd på. Den eneste gud, som de mente støttede dem under slaveriet, var Uguns. Det var med hendes hjælp, at de til sidst befriede sig for slaveriet, selvom lærde mener det nok mest, var på grund af at elvernes kejser, nedlagde forbud mod slaveri og frigav alle lizardfolks.

Uanset hvordan det kom af vejen, bor der i dag omkring 350.000 lizardfolks i byen og næsten lige så mange slaver.

Klisstar ligger på den sydlige del af Etzt og ligger helt ud til havet. Det er en gammel ruinby, som i dag huser omkring 420.000 indbyggere. Dette være både lizardfolks selv og slaver ligeså. Klisstar ligger deres havn til, så og sige alt slavehandel i det Ismanske Rige, dog har ærkefjenden Zultumar, sit eget slavemarked. Klisstar kan dog prale af, at de bedste slaver, som regel kommer til byen for at blive solgt og købt. Klisstar er kyndige købmænd, som sætter pris på en god handel, selvom det som regel medfører, at en af parterne bliver snydt af den anden. Klisstars markedsplads er den største i hele det Ismanske Ørige og alt er tilladt at handle med. Især de varer, som er på eller over kanten af loven i de andre lande, kan erhverves her, selvom det kan være dyrt. Der er ikke noget der hedder tyvekoster, med mindre det er blevet stjålet i selve byen.

Her er loven meget hård. Hvis man stjæler i byen, medfører det enten slaveri hos den forudlempet eller i slemme sager, med døden til følge.

Byen har ligesom Zultumar en masse arenaer, men de bruges mest som gladiator kampe. Slaver der enten har begået noget kriminelt eller er gået imod deres herre, bliver sat i stævne mod sine egne eller stolte krigere, som vil bevise sit værd. Der forefindes lege, hvor slaver kæmper mod vilde dyr eller mod magibetvingere, som skal bevise deres evner og derved opnå en højere status.

I det hele taget er magibetvingere meget værdsat i Klisstar. De er med til at holde byen sikker for angreb og har flere gange, været den forskel, der betød om byen blev erobret af ærkefjenden Zultumar.

De store familier har næsten alle, en rådgiver, som er magibetvinger, og som beskytter dem mod angreb via magiens vej. Mange kirker har slået sig ned og åbnet kirker i byen. Dette er dog de mest kaotiske, dystre eller krigeriske kirker. Så vidt det vides, finders der ikke nogen kirker, som anses for at være gode i det Ismanske Ørige.

Sisadorian

Øen helt mod vest er dækket af sanddækket bakker, som bugter sig gennem landskabet. I disse sandbakker bor der mange farlige væsner, såsom kæmpe skorpioner, sandhekse og basilisker. Blandt disse farlige rovdyr, bor de simple og naive kobolds. De lever i små stammesamfund, på omkring 200 medlemmer. Her lever de i nogenlunde fred, dog med frygten for at en af lizardfolks slaveskibe,skal komme forbi og angribe byen. Ved disse slavejagter bliver det meste af byen indfanget og bragt til de større byer, hvor de skal være slaver, resten af deres liv. De overlevende flygter fra deres landsby og finder et nyt sted at slå sig ned. Det siges at de gemmer mange af deres æg, på hemmelige og hellige steder på øen, så de er sikre på, at hele stammer ikke dør ud.

Midt på øen ligger der en stor ruinby, Sisador, som har været forladt længe før tvillingebyerne på Ultarian. Selvom ben har været en ruin i utallige tider, er det ikke lykkes andre at slå sig ned i den. Grunden til dette skyldes, at stedet er hjemsøgt. Om de hjemsøgende er de oprindelige indbyggere, vides ikke med sikkerhed, men de utallige spøgelser, zombier og ghasts, angriber alle og alt, som bevæger sig ind indenfor byens mure. Det siges at der ligger store skatte i byen, men det er endnu ikke lykkes nogen at vende tilbage med disse skatte.

De forskellige lizardfolks klaner, har lært på den hårde måde, at de ikke skal forsøge at plyndre byen, men det forhindrer dem ikke, i at hyre og sende eventyrere ind. Hvis det lykkes, fint nok, men hvis det fejler, så er skaden ikke så stor.

Zelzador Et Klemoz

Zelzador Et Klemoz er den største ø, men absolut den mindst befolket. Dens navn betyder Saltet Jord og hentyder til en begivenhed, som ligger mange år tilbage. Dengang elverne kom til det Ismanske Ørige, var det denne ø de først indtog. Ikke at der var meget modstand på denne ø. Det var kun nogle få stammer, som havde slået sig ned i skovene. Hvorfor er det ikke lykkes at finde ud af. Nogle siger at når man forbrød sig mod de skæve og talrige love i lizardfolks byer, blev man til tider sendt til denne ø, for at leve resten af ens liv i ensomhed. Andre påstår at øen var forbandet, men hvem ved?

Uanset hvad, så besluttede elverne at tage øen som det første og udnytte de frodige skove, til at bygge nye skibe og kampmaskiner. De selvsamme skibe og maskiner, som senere blev brugt mod de lokale indbyggere, i den store invasion af det Ismanske Ørige.

På sydspidsen, hvor de elveriske tropper først gik i land, byggede man et mægtigt fort, som senere dannede grobund for en større by. Herfra drog soldaterne ud og indfangede slaver, som så kunne fælde flere træer, som så kunne bruges til nye skibe og maskiner, som så igen kun indfange nye slaver. Der åbnede hurtigt et voksende marked for slaver i hjemlandet og det nye marked var yderst indbringende. Derfor drog mange elvere til denne by, som med tiden kom til at hedde Stormly, for at udnytte dette forjættede land. Mange handelshuse kan takke disse år for deres nuværende formue, for de tjente godt på den store efterspørgelse. Grunden til dette er yderst simpel. De indfødte lizardsfolk var noget stærkere end de små halvinger, som ellers tjente som slaver for elverne. De kunne trække tungere læs, grave voldgrave hurtigere og deres vildskab, gjorde dem til gode gladiatorer.

Da elvernes kejser valgte at frigive slaverne og forlade kolonierne i det Ismanske Ørige, indgik de frigivne slaver en pagt, som skulle forhindre elverne nogensinde at bruge Stormly igen. Først rev de det store fort ned og derefter hver enkel bygning i byen. De plyndrede ruinerne og saltede jorden, så der ikke kunne vokse noget der nogensinde. De store træmøller og træskærerier blev brændt og områderne blev også saltet. Derefter forlod de frigivne slaver Zelzador Et Klemoz og drog hjem til deres byer. Kun nogle få stammer forblev i den nordlige del af øen, hvor de forsøgte at få en tilværelse til at begå sig, uden de stærke diktatorer skulle styre dem.

Briznur Øerne

Denne øgruppe danner bosted for flere mellemstore bystater. De ligger alle ved kysterne, da øerne er dækket af en tæt jungle, som huser mange farlige rovdyr.

Øerne har været beboet i mange år, men bystaterne har ikke magtet at nedkæmpe hinanden eller forhindre Klisstar eller Zulturmar i at plyndre og hærge dem. En del af indbyggerne er gulfinner og disse bruger meget tid i junglerne, for at finde de mest effektive gifte, som de sælger til dem, som byder højest. Flere af bystaterne er styret af gulfinner, hvilket adskiller dem fra andre byer og bystater i det Ismanske Ørige.

De fleste bystater har skolelignende områder, hvor der trænes ikke kun i kamp, men også i snigmord og giftangreb. Her udklækkes mange snigmordere, hvis service man kan erhverve sig og de opererer overalt i verden og som regel meget skjult.

KlekKlek

Klek-øen danner centrum for det Ismanske Ørige og rummer blandt andet den Sorte Portal, som forbinder det Ismanske Ørige med portalen i Talten Ilya. Umiddelbart skulle man tro, at lizardfolks ville forsøge at beherske område og forhindre de andre racer i at bruge denne portal, men fordi lizardfolks og kobolds er meget overtroiske, forhindrer det dem i at bruge den selv. De er nemlig overbevist om at deres indre sind, eller sjæl som andre racer ville kalde det, tager skade, hvis de berøres af de syndefulde flammer, som omslutter ens legeme, når man træder ind i portalen.

Der findes kun to mindre bystater på Klek, nemlig Xeltor og Xyztas. Begge ikke stor nok til at sende folk på togter for at få slaver, men i stedet for siges det at de bruger list mod fremmede racer, som kommer igennem portalen, for at udforske de mange ruinbyer i det Ismanske Ørige. De lokker dem med viden om store skatte og fanger dem, når de mindst aner det. Nogle af dem bliver solgt som slave til de større bystater, som til gengæld lader de små byer være. Andre bliver ofret til en af gudernes såkaldte tjenere, som er et eller flere farlige væsner, som lever i huler tæt på byen.

Klek har mange bakker og bjerge, men de adskiller markant fra andre bjerge, da de har en meget mørk overflade, som visse steder grænser op mod mat sort. Da elverne havde magten i det Ismanske Ørige, blev der oprettet en koloni, Sol, hvis eneste formål, var at minere de bjergene og fragte de sorte stenblokke til elverriget, hvor de blev brugt til at bygge mægtige paladser og kirker.

Efter elverne forlod øerne, gik kolonien i forfald og beboes nu af vilde dyr og fortidens uddøde. De mange miner er også forladte, selvom kirker såsom Tumss til tider sender folk dertil, for at indhente de sorte stenblokke, så man kan bygge Tumss kirker i den rette farve.

På den vestlige side af Klek, ligger det Sorte Bjerg, som rejser sig flere kilometre over Klek Lavlandet. Der er en del mystik om dette bjerg, da der er udhugget en bred sti, hele vejen til toppen. På toppen findes der et ældgammelt alter, men tidens tand har slettet alle tegn på, hvilken gud alteret var bygget til. Hvem der har bygget alteret og stien vides ikke, men man mener at de nok, er bygget omkring det tidspunkt, hvor de to tvillingebyer blev bygget, så måske er de også skabere af stien og alteret.

En enkel jungle adskiller Klek Lavlandet med det sumpede område helt mod øst.

Klek Lavlandet er øde og det kan være svært at finde vand i dette område.