Mythonia

Skalkir Provinsen

Provinsen ligger i den vestlige og midterste del af kongeriget og grænser op mod Udmon Bjergene i øst og rækker fra disse bjerge, over til kysten, hvor Nordby ligger.

Området er hovedsaligt dækket af den store skov Skalkir Skoven, hvis træer rummer mange farer og mystiske væsner. Udkanten af skoven bliver brugt til skovhuggeri, mens dens vilde indre ligger så og sige uberørt hen. Der har været flere forsøg, på at tæmme den vilde skov, men det virker som om skoven, har sit eget liv og forsvarer dens indre. Der går rygter om at dyrene sammenarbejder, selvom de burde være fjender og nogle påstår endda, at selv træerne rejser sig fra jorden og går rundt på rødderne. Andre påstår at skovånder, fra en for længst glemt tid, hersker i skoven og rammer alle indtrængende med forbandelser.

Skovens indre betrædes, kun af de allermest hærdet druider, som endda sjældent vender tilbage, fra deres besøg.

Andre mener at skoven rummer ruiner, fra en tid, hvor området ikke var skov, men et civiliseret samfund, som desværre er gået tabt.

Uanset hvad skoven indre rummer, så lader dens yderste kant blive brugt som skovbrug for dværge og gnomer. Det er yderst sjældent, at der er opstået nogle problemer, med mindre man er trængt for langt ind.

Helt mod vest ligger havnebyen Nordby, hvis primære funktion er opsamlingspunkt for det meste af det vestlige skovbrug. Fra denne by sendes træet mod vestkysten, syd for byen. Byen er ikke speciel stor, det meste af året, men den vokser stort om foråret, når skovhuggerne kommer for at købe ind, efter vinterens hærgen. Når sommeren er ved at være til ende og vinteren snart sætter ind, kommer de tilbage, for at sælge deres indsamlet træ, til den højeste bydende. På de to tidspunkter vokser byen til mere end det tredobbelte. Byen er domineret af den store havn og en stor markedsplads i den sydlige del af byen. I midten ligger der tre store tårne, som fungerer som landingstårne for luftskibe. Et fjerde tårn rager næsten 30 meter op og bruges af druider og troldmænd fra hele kongeriget. Tårnet er et fælles rejsemål for de to grupper og her har de råd, flere gange om året, hvor de ligger nye love, for at begrænse især troldmænds magt over ikke-magibetvingere. Rådet består af udvalgte druider og troldmænd, hvis funktion så, er overvåge og slå ned på druider og troldmænd, som er blevet for korrupte og udnytter andre. Rådet har eksisteret lige så længe det kan huskes og nogle mener at det er skabt, da dværgene kom til Alb Scazut Nori.

Nordby’s navn er måske lidt misvisende, da der ligger mange byer, som ligger mere mod nord. Grunden til navnet ligger mange år tilbage, da dværgene og gnomernes rige nordligste grænse var netop Skalkir Skoven. På dette tidspunkt, levede de to racer nemlig mere under jorden, end på selve overfladen, som mange gør det i dag. Man havde endnu ikke beboet den nordligste del af Alb Scazut Nori, da dens oprindelige racer, stadig havde for meget magt i dette område. Nordby har aldrig haft noget andet navn og det virker som om, at dens udtryk for at være den nordligste, er blevet til daglig tale og sidenhen til den nuværende navn. Der har været flere gange, hvor man har overvejet, at skifte navnet, men et solidt flertal, har nedstemt forslaget.

Nordby var også engang flådestation, til den nordligste flåde, men denne er sidenhen flyttet til Skalk, som havde nemmere ved at rumme den store flåde. Efterladenskaberne fra flåden ses stadig i byen, hvor havneanlægget ikke længere passer til byens størrelse. I dag bruges der omtrent halvdelen af det oprindelige anlæg og det meste af det overskydende ligger øde hen, hvor det både går i forfald eller strippes for anvendelige materialer.

Selvom Nordby er en skygge af sig selv, så er dens indbyggere stolte og deres hjerte ligger dybt i byen. De mener at det var dumt at flytte flåden, men mange mener, at dette har gjort, at de rigtige nordbybeboer, nu frit kan udvide deres by og kun skal rumme udenbys gæster, de to gange om året, hvor skovhuggere og købmænd kommer til byen. Resten af året er det en stille by og dens indbyggere elsker den ro, som hersker i byen, det meste af året. Men ingen af dem vil undvære det store indtog, om foråret og efteråret. De er nemlig afhængige af den handel, som kommer især fra de store byer mod syd.

I den nordøstlige del af ligger byen Skalk, som både fungerer som flådestation og som knudepunkt, for handel mellem skovhuggere i den østlige del af Skalkir Skoven og byerne i den frodige Uld provins. Byen er en af de største byer nord for Udmon Bjergene, hvilket især skyldes, at den nordlige flåde holder til i byen og dens havneanlæg overgås kun af Sydhavn. Da flåden ikke kun holder til i byen, men at er også bygges mange nye skibe, som kan supplere den voksende flåde eller udskifte nedslidte skibe. Byens markedsplads er enorm, i forhold til byen. Alt træ fra Skalkir Skovens skovhuggere, ankommer om efteråret til byen, for at sælge det videre til de træhungrernde byer i Uld provinsen. Skovene her er nemlig små og kan slet ikke hamre op, mod den voksende efterspørgelse for træ. Til gengæld har de mange skovbrug i Skalkir provinsen, hårdt brug for madvarer og andet, som ikke kan produceres i provinsen. Der er især efterspørgelse på gnomopfindelser, som kan fælde og behandle træer, på en hurtigere og derved mere effektiv måde, som så igen, gør det mere økonomisk. Derfor er der også mange gnomer i byen, som både har værksteder for gnomerne og store handelshuse, som er specialiseret i import af sådanne opfindelser.

Byen har også en serie af landingstårne, omkring 50 stk., som bruges til de mange luftskibe, som hele tiden kommer til den voksende by.