Mythonia

Kæmpernes liv og tro

Kæmperne fra Norsa Ndor er som skrevet en af de oprindelige racer, nogle mener endda, at de var de første, som guderne skabte, til at nedkæmpe Mythonias oprindelige indbyggere, dæmonerne.

Kæmperne er derfor endnu ikke faldet i så stor unåde hos guderne, da de deres eksistens beviser dette. Så vidt det vides, findes der ikke andre racer fra den første tid. Kæmperne er stærkt troende og ved, at de kun eksisterer på grund af deres tro og loyalitet til guderne. Som en af de eneste af racerne, skelner de ikke mellem guderne og dette giver sig til udtryk i, at de ikke nævner en gud frem for en anden, men kun som en fællesbetegnelse. Dette kan måske forklare, hvorfor kæmperne ikke bygger kirker og templer i gudernes navn. De mener nemlig at guderne ikke kun eksisterer i deres fysiske forme, men deres sande kraft ligger i den enkelte dødliges sind.

De fleste kæmper bruger op til 4-5 timer i døgnet op, mens Spiritaliserne, deres præster, kan bruge op til 12 timer. Nogle mener at dette er yderst overdrevet, men i det store regnestykke, skal man huske at kæmper ikke spiser meget, slet ikke i forhold til deres størrelse, og det faktum at de kun sover en til to timer hver anden nat. Nogle af de ældre kæmper, kan endda nøjes med et par timers søvn hver fjortende dag.

Spiritaliserne har en forkærlighed for tællelys, hvis flamme de mener, kan bruges til at tale direkte med guderne. Flammen er derved en vigtig ting i kæmpernes dagligdag, faktisk så vigtig at de ikke bruger olielamper eller fakler, da flammen skal stamme fra et tællelys. Disse tællelys er en yndet hobby for kæmperne og de laves både store og små. En rejsende i Norsa Ndor skrev engang om, at han havde set et lys, der var næsten to meter høj og en halv meter bred. Tællelyset bliver lavet af fårets talg-fedt og da kæmper har en forkærlighed for fårekød, er det naturligt, at de også bruger fedtet fra dem.

Alle kæmper har sin måde at tilbede guderne på og mens nogle gør det simpelt ved at hylde guderne med kortere bønner, bruger andre meget tid på det. Nogle bruger langvarige ritualer, som er gået i arv og som de selv har tilpasset deres egen overbevisning. Nogle få, udover spiritaliserne, ofrer endda gaver til guderne, i form af hele får og hellige symboler, lavet af talg-fedtet fra får.

Foruden at fårene er en yndet spise hos kæmperne, så bliver de også brugt som en form for valuta i Norsa Ndor. Ikke fordi kæmper tror på en form for møntenhed, men mere på en tjeneste for en tjeneste metode. Nogle gange er det dog får der bytter hænder, hvilket så er med til at gøre, at der ikke er ret meget indavl hos landets får. Med tiden er disse får dog vokset i antal of i størrelse og mange af dem er så store som de største køer, som de nyere racer har fremavlet. Dette skyldes især det vand, som løber i Norsa Ndors undergrund. De underjordiske kilder, løber igennem en stor mængder huler, som indeholder to slags svampe. Disse svampe, Fustes Ardents (Ild Svampe) og Aigua Blava (Blå Vand Svampe), som vokser i store mængder i disse huler. Hver for sig har de ingen betydning for vandet, men sammen udgiver de to stoffer i vandet, som bliver til et toksin. Dette toksin er ikke farlig for øens beboere og dyreliv, men er skadeligt i store mængder for andre racer. Det står beskrevet flere steder, at dette toksin trænger ind i ens sjæl og fordærver den. Når dette sker, vil man først se syner, som med tiden bliver så livagtige, at man handler på dem. Disse syner er uskyldige i starten, såsom ting der forsvinder og dukker op et andet sted, men senere er det syner, hvor ens venner og fremmede er besat af onde ånder, som bare vil dræbe en, mens man kigger den anden vej. De første ekspeditioner til Norsa Ndor, medførte den sikre død hos den medlemmer og det var kun ved hjælp af nogle lokale nyctere, at man frem til de mange mord og dødstilfælder. Derfor er det vigtigt for alle ekspeditioner til landet, at man sørger for at rigeligt af vand.

Druider og lærde indenfor gifte og natur, har forsøgt at fjerne de farlige elementer i vandet, men da det er en naturlig forekomst, er det ikke lykkes at fjerne svampesporene. Der går dog rygter om en gnomisk opfindelse, som kan filtrere vandet. Men det siges at den fylder mere end et stort hus og processen er yderst langsom og bekostelig at frembringe og nå ja der går som altid, rygter om at den kan eksplodere og jævne en hel by.

Beklædning og dagligdag

Kæmperne går simpelt og praktiske klædt og ynder stof med klare farver. De fleste mandlige bruger kilte, mens kvindelige kæmper bruger kjoler. Kæmper er især glade for de klare naturfarver, såsom grøn, rød og gule farver, som bruges til kjoler og skjorter, mens kiltene er mere jordfarvede.

Mod nord, hvor sneen kommer om vinteren, bruger man på overkroppen skind fra får, bjørne og sæler.

Foruden de daglige bønner, har en kæmpe en dagligdag, som ligner meget andre racers dag. Man dyrker korn og majs, holder husdyr og smelter tællelys, og man smeder, bygger og fisker.

Da kæmper ikke sover meget, bruger de meget af deres fritid på deres hobbyer, som kan være alt fra læsning, digte og sang, til bygge og tilpasse livsskibet. Livsskibet er det skib, som hver og en kæmpe, skal forlade Mythonia i. Det er et stort skib, hvor de kan medbringe alle de ting, som de ønsker at bringe til den næste verden. Derfor bruger de mange år på at bygge og tilpasse sit eget livsskib. Nogle gange får de hjælp af andre, men ifølge deres tro, skal det meste af livsskibet være bygget af dem selv.

Kæmper kan dog som sådan ikke dø af alderdom, men når de når til et tidspunkt i livet, føler de at havet mod vest kalder på dem og de ved derfor, at nu er tiden inde til at forlade verden og lade yngre tage over.

Kæmperne er meget tilbageholdende omkring deres rejse mod vest, da det er gudernes vilje, at de skal af sted og derfor vedkommer det kun dem og guderne. Kæmperne er heller ikke de store historieskrivere, så derfor findes der ikke mange skrifter, der fortæller om fortidens verden, livsskibe og rejsen mod vest, skrevet af kæmperne selv. Man har dog fundet enkelte brudstykker i Talten Ilya, som skriver at formålet med rejsen mod vest er selvrenselse og målet er Inici dels Déus, som man mener betyder Gudernes Hjem.

Kæmper rejser ikke meget rundt i Mythonia og ses sjældent andre steder end Talten Ilya og især Telgarien, som de deler synet om naturen med. De forholder sig meget neutrale overfor de andre racer, men har en forkærlighed for digte, som især halvinge leverer til dem.