Ismanske Ørige

Mythonia

I går Historie, I dag en Gave, I morgen et Mysterium

Ismanske Ørige

Det Ismanske Ørige er en betegnelse for et område nord for Menel no Kemen og langt mod nordøst for Talten Ilya. Øriget består af et utal af små øer og fem store.

Øerne er beboet af mange væsner, men det er Lizardfolks der er dominerende, over det meste af øriget.

Så vidt det vides, var det kobolderne, der slog sig ned først på øerne. Ingen ved hvor de kommer fra og da kobolds ikke har noget skrifttegn, er den viden gået helt tabt.

Ca. år 8730 før hvor tidsregning mener man at de havde bosat sig, i mindre bysamfund på de fleste af øerne. Optegnelser mener at lizardsfolks kom fra øst og slog hårdt ned på koboldssamfundende og tog dem lynhurtigt som slaver. Lizardfolkene byggede større bystater, som hver blev styret af en høvding. Disse høvdinger skulle stå til ansvar for overhøvdingen, som havde bragt dem til øriget. Overhøvdingen, Razzdudaris, var en barsk høvding, som styrede sine undersåtter men hård hånd. Alle tegn på selvstændighed blev brutalt slået ned af Razzdudaris og hans tro væbnere. Da Razzdudaris døde blev hele området ramt af et magthul, som alle høvdinger prøvede at udfylde. Mange lizardfolk og kobolds blev dræbt i de små tyve år krigen varede. Faktisk er krigen afsluttet, da der ikke er kommet en ny overhøvding til at styre bystaterne. Med tiden er det dog ikke blevet til andet end små træfninger i ny og næ, når en by har brug for nye skatte og slaver.

Hver by stat har et stort område, som de hersker over og i disse områder ligger der mindre landsbyer, som skal betale skat i form af forsyninger til selve bystaten.

 

Geografien

Det Ismanske Ørige er opdelt i mange øer og med stor forskel på de enkelte øer.

Herunder er en nærmere beskrivelse af de største af øerne.

 

Sisadorian

Denne ø var oprindeligt øen, hvor Desmian-klanen holdt til. Desmian-klanen var den klan, som Razzdudaris var høvding for. Inden Razzdudaris døde, havde han bygget en stor by efter lizardfolk standard, som han kaldte for hjemstaden, eller Sisadorian på lizardsprog. Byen gik tabt og klanen udslettet i krigen der fulgte Razzdudaris’ død og er ikke andet end en forladt ruin i dag.

Øen er forladt af lizardsfolk, som mener at øen er ramt af en forbandelse, som Razzdudaris har kastet i sit sidste åndedræt. Det eneste tidspunkt lizardsfolks kommer til øen, er for at plyndre og finde nye slaver. Byen er nemlig beboet af mindre koboldslandsbyer, som prøver på at overleve i det barske land. Sisadorian er nemlig dækket af ørken og golde klippe formationer, som ligger spredt over hele øen.

 

Den Forbudte Zone

Denne ø er ukendt for de fleste og de der har hørt om denne ø, taler sjældent om den. Man ved ikke meget om den, men de optegnelser man har fundet i Talten Ilya, siger at øen er under karantæne og ikke må betrædes. Mange har forsøgt at komme ind til denne mystiske ø, men alle har mødt død og elendighed. Det er mange år siden, at man har hørt om ekspeditioner til øen og de fleste racer, har helt glemt dens eksistens.

Ud fra skrifterne var det engang et frodigt område, som var beboet af en af de yngre racer. Der forefindes ingen beskrivelser af denne, så det er svært at sige hvem de var. Men man kan læse, at øen var engang et mægtigt rige, som blev delt, da dens konge døde og begge hans sønner ønskede magten. De to brødre splittede riget ad og hærgede ikke kun hinanden, men også de mange samfund omkring øen. Til sidst blev det for meget og de andre racer slog sig sammen og angreb de to brødre, som havde bygget de to kæmpebyer, Ulz og Ulmarlari. Da de to brødre døde, skete der en kædereaktion overalt på øen og mængder af fanget væsner fra forskellige planer, drog hærgende gennem øen og efterlod ikke andet end død og ruiner.

Et råd, som bestod af de forskellige racer, lagde en karantæne omkring øen og det medførte dødsstraf at betræde øen.

Med tiden virker det til, at hele området gik tabt og først blev opdaget igen, da de yngre racer begyndte at udforske Mythtonia.

 

Zamorian

Zamorian er den nordligst af øerne og dækket af dybe jungler og et en lav bjergkæde kaldet Zamorianske Høje. Disse høje er et helligt sted for alle lizardsfolks, ikke kun dem på Zamorian. Det er det eneste sted, hvor alle klaner kan rejse til og bede til Nodeviba den skiftende og Uguns den brændende. Begge guder har store templer liggende i højene. Ifølge lizardfolks overleveringer, lå templerne der allerede, før lizardfolks kom til det Ismanske Rige og byggestilen ligner på mange måde, visse gamle bygninger i Talten Ilya.

I det nordlige ligger bystaten Zultumar, som er bygget af klanen Zultuerne. Zultuerne er nogle af de mest barske af lizardfolks og er berygtet for deres ofringer af levende slaver til Nodeviba. Deres bystat er et barsk område, hvor hver lizard kæmper for at overleve og hvor de højtstående, udnytter deres position på det groveste. Zultamar er den eneste by i det Ismanske Rige, som har bygget tårne, som kan fungere som landingssted for flyvende skibe og eftersigende har de en mindre flåde af disse, som de har erobret fra elverne. Der går også rygter om, at de har en handelsaftale med Trakanien, som leverer dem våben og slaver. Det skulle ikke være et sjældent syn, at se trakianske både og luftskibe i havne området.

Til gengæld for våben og slaver, sælger zultuerne værdifulde ædelsten og eksotiske dyr fra junglen. Disse farlige dyr bliver brugt af eliten i Trakanien, enten som en slags kæledyr eller i arenakampe, hvor disse dyr kæmper på liv og død.

Mod syd ligger Klisstar, som er også er dybt religiøse og overtroiske. Deres seere er kendt i hele det Ismanske område, for deres evne til, at forudse fremtiden og tolke gudernes ord. De er barske og beskyttet af en elite hær, som nådesløst beskyttere seerne. Hvis nogen på en eller anden måde forgriber sig på en seer, kan man være helt sikker på, at det vil blive hævnet på den mest drabelige måde muligt. Som regel er det ved at blive ofret levende til indfangende jungledyr, som vil flå dem fra hinanden.

Klissar har visse handelsaftaler med Trakanien, hvor seere bliver hyret i en vis periode, for en mindre formue. Derfor er det ikke helt usædvanligt, at man ser en seer i Trakanien, som har en større eskorte med af elitetropper.

Klissar er et teokratisk samfund, hvor religion fylder alt i en indbyggers hverdag. Alle beder flere gange om dagen til de to guder og man sørger hele tiden, for at man er på god tale, med seerne og præsterne.

Zamorians junglen er fyldt med farlige og snedige væsner, som ligger på lur efter deres næste måltid. Junglen er dyb og farlig for alle, som ikke ved hvordan man begår sig i den. Den er også farlig for dem, der ved hvordan, da dens væsner er nådesløse.

De Zamorianske Høje er også et barsk og farligt sted at opholde sig. Højene er hjemsøgt af ukontrolleret uddøde og trolde, som dræber og æder alt på sin vej.

 

Klevtoriske Øer

Denne øgruppe består 5 større øer, som er omringet af mange små øer og skær. At sejle uskadt ind til øen er næsten umuligt, for dem som ikke kender området godt og selvom man gør, er det stadig svært at komme sikkert i havn.

Øerne tilhører 6 store bystater og beboet af de fleste af lizardfolks, bor på disse øer.

 

Ysol ledes af Ifildaro klanen, som er mest kendt for deres togter på de andre klaner. Ysol har det største havneanlæg af alle bystater og de har udviklet meget hurtige angrebsskibe, som er de andre bystater overlegent.

 

Zhartarla er den mindste af alle bystater og har lavet en alliance med Brezar for at kunne overleve. Bystaten er heller ikke kendt for ret meget, andet end de andre bystater synes de er ynkelige og svage. Byen styres Lafirias klanen, som anses for at være den svageste og mindste af alle klaner. Til gengæld er de mere snedige end de andre klaner og de har en tildens til at snyde, hvor de kan slippe af med det.

 

Brezar er en af de mindre bystater men den overlever på grund af sin alliance med Zhartarla. Brezar har flere kirker som er tilegnet Uguns den brændende og disse kirker udklækker mange præster, som er stærke i Uguns lære. De forskellige kirker konkurrerer i at bygge det bedste tempel til Uguns og mange af bystatens skatter, går til opførelser af statuer og kirker til Uguns. Brezar styres af den stærkt overtroiske klan Ezmar, som mener de er nærmere Uguns, end nogen anden klan.

 

Chikisol er den yngste af bystaterne. Faktisk var det oprindeligt en elverisk slavekoloni, hvor slaverne minerede i minderne under jorden. Da elverne opgav deres slaveri, gjorde slaverne sig fri af deres lænker og byggede ben op, efter deres standard. Mange år bekrigede flere af dem indbyrdes, for at få magten over byen, men med tiden sluttede man fred og dannede en alliance, mod de andre bystater, som ville have Chikisol under deres styre. Dette er endnu ikke lykkes.

 

Asiantos bystaten deler ø med Brezar og hadet mellem de to klaner er stor. Mange kampe er forgået på landet mellem de to bystater og de byer, der ligger mellem dem, har skiftet side utallige af gange. Det samme har de miner, der ligger mellem dem og som mineres af krigsslaver og kobolds. Byen styres af krigsherren Ysador af klanen Vilz.

 

Gothar er den sydligste bystat og er mest kendt for deres eksotiske våben og deres munkeorden, som tilbeder kampkunsten, i stedet for en gud. De andre klaner anser dem som barbarer og hadet til dem er stor. Byen styres af klanen Gothar, som har styret byen i mange år.

 

Relgarianøen

Denne ø længst mod syd, er ikke beboet af nogen intelligente folk. Det vil sige at der bor racer rundt omkring på øen, men de er ikke civiliseret og organiseret. Byen anses af lizardfolk, som et barsk og uinteressant. Der er togter mod øen engang i mellem, for at fange slaver og træ, som der findes rigeligt af på Relgarian. Det meste af den nordlige del er dækket af frodige egeskove. Dette er atypisk for området og man lizardfolks mener der er en kult af druider, der bevogter den nordlige del af øen.

Den sydlige er mere goldt, da en mystisk ildregn, har brændt området ned. Helt mod syd ligger ruinbyen Stormly, som oprindeligt var en elverkoloni. Kolonien blev plyndret af lizardfolk, da elverne forlod det Ismanske ørige. Ikke meget er der tilbage af Stormly og det eneste som er nogenlunde helt, er den mægtige fæstning, som vogtede havneanlæget.

 

Klek øen

Klek ligger midt i det Ismanske Ørige og øen er delt op i tre dele. Den nordøstlige del styres af landsbyen Xeltor. Lizardsfolks i denne landsby er stærkt overtroiske og i en nærliggende hule, vogter de over en stor skat, som ingen andre ved hvad er og flere har forsøgt at trænge ind i hulen, blot for at møde døden. Området omkring Xeltor er en blanding af tæt jungle, åbne græsmarker og et mindre sumpområde nord for byen.

Helt mod sydvest ligger byen Xyztas, som ligger ved havet, med en stenørken mod nord og nordøst. Byen var engang en fange og slavelejr for elvernes slaver og krigsfanger. Da elverne ville forlade øen, gjorde slaverne oprør og nedslagtede deres fangevogtere og herrer. Derefter overtog de byen og gjorde den til deres egen. De undlod at brænde elvernes lig og da de rejste sig som uddøde, spærrede de dem inde i en grotte, som skræk og advarsel til elverne, hvis de nogensinde, skulle vende tilbage for at gøre dem til slaver igen.

I den sydlige del ligger desuden et mægtigt ensomt bjerg, kaldet Det Sorte Bjerg. Dette bjerg har udhugget en sti hele vejen til toppen og ved toppen ligger der en stor hule. Hele toppen er kulsort, deraf navnet. Der bor ikke andet end flagermus i hulen, men legenden siger, at en mægtig drage, engang boede i hulen og plyndrede alle omkring dens bjerg. Hvis der engang var en skat i hulen, er den, den dag i dag, pist borte.

I midten af øen ligger, den Ismanske portal til Talten Ilya. Portalen ligger i Klek Lavlandet, mellem de mørke bjerge. Her gror ingenting, som alle andre steder, hvor disse portaler er. I udkanten af dette område ligger ruinen, af det engang mægtige elviske hovedkoloni Sol. Sol var elvernes vigtigste og største koloni. Den er bygget ovenpå en platinmine, men da den blev tømt, blev det besluttet at forlade Sol. Da de forlod den, ødelagde de alle indgange til minen og lagde kolonien i ruiner, så de hadefulde lizardfolks ikke overtog den og brugte dem mod elverne.

Ikke meget eksisterer af kolonien og den er beboet af frygtelige skabninger, som dræber alle, der trænger ind i kolonien. Det siges at det er elverne, der slap disse blodtørstige væsner løs, for at slaverne ikke skulle finde eventuelle glemte skatte og våben. Elverne har dog benægtet dette og siger at det er noget slaverne selv har sluppet fri.

 

 

Ismanske Ordsprog

Den eneste god elver er en død og afbrændt elver - Lizardfolk

Solen er livet, døden og evigheden - Kobold

Slaver er ikke kun en gode, men også en nødvendighed - Lizardfolk

Vi ærer guderne gennem vores ofringer, især de blodige - Lizardfolk

 

 

Skabt af Elvin Juhl Larsen - Copyrigth 2011

Eksport

Bystaterne i det Ismanske Ørige har en stor eksport i ædelsten, slaver og gifte. Gamle artifakter og planter eksporteres i store mængder til de højest betalende.