Feernes Verden

Mythonia

I går Historie, I dag en Gave, I morgen et Mysterium

Feernes Verden

Der findes mange fordomme mod feer.

De stjæler alt hvad de kommer i nærheden. De sniger sig ind om natten og stjæler dine penge og værdier. De kender ikke forskel på dit og mit. De er løgnere og elsker at drille andre. De kaster magi, som narrer folk i fælder og døden. Ja der findes mange meninger om feerne, næsten alle negative. Noget af det er rigtigt, mens andet er overdrevet eller direkte løgn.

Der findes tre slags feer i Mythtonia. Quicklingen, spryten og lysfeen. De er forbundet via naturen, men er meget forskellige fra hinanden.

 

Lysfeen

En meget overset gruppe feer, som lever mere eller mindre isoleret fra andre racer. De fleste findes på Norsa Ndor, hvor de lever dybt inde i skovene, som de meget sjældent forlader. De er bitte små, nogle ikke mere end 2-3 cm og de forveksles tit med ildfluer, da de på afstand, udsender næsten det samme lys som disse. De lever i små samfund, nær jordens rødder, hvor de bygger huse i et symbiotisk forhold med de omkringliggende træer. Ofte er de små samfund så godt isoleret, at man skal have skarpe øjne, for at kunne finde dem. De små samfund rummer mellem 20 og 200 individer, og oftest bor de sammen med andre dyr eller insekter. Nogle samfund har endda en trærodsdrage, som deres beskytter. Disse drageligende væsner er meget stærke, på trods af deres lille størrelse og de fleste har store evner indenfor magi.

De få ting man ved om lysfeer er, at de er muntre og i meget kontakt med naturen. De lever i et med naturen og er med til at vedligeholde og beskytte den.

 

 

Quicklingen

Et meget misforstået væsen, som lever i mindre byer med deres udviklede kusiner og fætre, spryten. De er den største af feer, da de kan være mellem 60-90 cm som voksne. Mange mener de minder meget om halvinger i udseende, men mens nogle af dem har lange spidse ører, så har andre runde ører, lige som mennesker har det. De er venlige og åbne. I forhold til spryterne er de også stille og kan sagtens varetage en opgave over længere tid. Som nyfødte er de forbavsende stille og nogle påstår at et quicklingebarn ikke græder i sin første år. Ingen ved dog hvorfor. Måske fordi de er godt beskyttet, måske på grund af deres sind. Quicklingen er også den race som er mest åbne overfor for fremmede, især hvis disse er introduceret af en kæmpe, som de er meget glade for. Derfor vil man også forefinde quicklingere boende hos kæmperne, selvom de ellers holder sig nogenlunde for sig selv.

Quicklingen har et meget ambivelent forhold til deres kusiner, spryten. De ved de er en udvikling af dem selv, men med denne udvikling er der også sket noget, som quicklingerne ikke forstår. De ellers så rolige feer, har udviklet sig til et rastløs væsen, som bruger næsten alle sine vågne øjeblikke, på at lave ballade og unoder. Quicklingen rejser sjældent væk fra sit hjem og endnu mere sjældent væk fra Norsa Ndor. De har det svært ved at forstå andre racer, som de anser for at være voldlige og uden nogen form for selvkontrol.

Det er som regel også quicklingerne der styrer feernes byer og sørger for god ro og orden, så vidt det altså er muligt med spryterne i byen.

 

 

Spryten

Den form for fe, som de fleste andre mennesker møder. De er mindre end quickling og bliver omkring 30 cm høje. De har små sarte vinger på ryggen, som kan have mange forskellige former og farver. Nogle er også helt gennemsigtige, mens andre er mere matte i det. Ligesom quicklingerne så kan de have lange ører eller afrundede, alt efter hvem de stammer fra. En spryte ynder at flyve frem for at gå og bruger det meste af deres dag på vingerne. En spryte er ikke født som en spryte, men som en quickling. De er blevet til en spryte ved en udvikling, hvor quicklingen går i hi i en puppe, som hænger godt skjult i skoven. Der er mange teorier om, hvorfor en quickling udvikler sig til en spryte, såsom feens naturlige sind kommer frem, naturen vil oprette en balance og lignende teorier. Ingen ved det med sikkerhed, men når først spryten er udviklet helt, ligner den af sind ikke meget deres tidligere sig. De er nu utrolige urolige og har svært ved at samle sig om noget i længere tid. De hader at kede sig og når de gør dette, har de en tildens til at gøre underlige ting og ret ofte farlige. De kan være en stor pestilens for sine omgivelser, hvilket gør at mange af dem med tiden, forlader deres føde sted og drager ud i verden. De ynder at finde intetanende ofre og drive dem til vandvid, enten ved deres mange spørgsmål eller deres drillerier. Som om det ikke var nok, at deres sind er udviklet i den retning, så udvikler de også magiskligende evner, som de bruger i deres drilleri. Når det så brænder på, skynder de sig som regel at gøre sig usynlig og flyve i sikker afstand, hvor de så gør klar til et nyt drilleri.

På grund af deres sind, gør det spryterne yderst upopulære hos andre racer, hvilket kun bliver værre, på grund af deres manglende sans, for hvad der er dit og mit. Spryter har en evne til at stjæle, alt hvad der forekommer dem værdifuldt og især hvis det er skinnende. Deres trang til at rave til sig, ligger så dybt i dem, at de sjældent selv er klar over, hvad de tager. Derfor har andre racer det med at holde godt fast i deres ting, når de ser en fe i nærheden. Dette være uanset om det er en quickling eller en spryte.

 

 

 

Skabt af Elvin Juhl Larsen - Copyrigth 2011

Betydning

Feer er et lille sagnvæsen som ifølge folketroen kan påvirke menneskers skæbne, og som er beslægtet med alfer og elverfolk ofte fremstillet som en smuk, lille kvinde med vinger.