I går Historie, I dag en Gave, I morgen et Mysterium
Mythtonia er en verden fyldt med alskens racer. Det er en verden, som så og sige har levet i flere tider.
Nutiden er den periode, hvor spillet som regel foregår. Det er den tidsperiode, hvor de yngre racer, lever i en sær blanding af krig og fred. En tidsperiode, hvor flere og flere ekspeditioner sendes ud, for at kortlægge ukendte områder og finde fortabte racer og gamle artefakter.
Nutiden er en tidsperiode, hvor den ældgammel kæmpeby Talten Ilya er opdaget og taget i brug af de yngre racer. De mystiske portaler, der forbinder kontinenterne, er næsten alle i brug.
Fortiden blev hersket af de ældre racer, som siges at være gået til grunde, da de gjorde mere eller mindre mod guderne og deres love. Det var en hektisk tidsperiode, som siges at afslutte, da det mystiske væsen Intetheden, Mosqenie, åd det meste af Mythtonia.
Nutiden bebos som sagt af de yngre racer, som næsten alle kan spilles og en ældre race, Kæmperne, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at spille.
Kapitlet indeholder alle regler og specialiteter for de enkelte spillebare racer. Flere kan komme til senere hen.
Mange af racernes oprindelse er så og sige umulige at spore tilbage i tiden, da alle racer startede uden nogen skrifttegn og derfor er pålidelige skriftkilder, så og sige usporlige. De fleste racer, må antages at være skabt i gudernes forbillede og senere hen har de udviklet sig, til det de er i dag.
Enkelte spor efter de ældre racer, dukker med tid til anden op, i Talten Ilya’s ydre ruiner og de områder, som efterhånden bliver udforsket, af de mere nysgerrige racer. Sporene er få og ofte præget af en stor uforståelse, da man ikke altid, kan tolke de skrevne ord eller afbildningerne af de ældre racer.
Skabt af Elvin Juhl Larsen - Copyrigth 2011
Inden for fantasy- og science fiction-genrerne bruges race-begrebet i en bredere betydning end andre steder.
Fantasy/SF-racer er således arter af tænkende væsener, gerne med personlighed og en omtrent menneskelig fremtoning.