Mythonia

Menel no Kemen

Hjemlandet for både elvere og halvinger og det ligger i det sydøstlige hjørne af Mythtonia.

Elvere mener de var de første blandt de yngre racer og nogle af deres gamle skrifter gør dem endda til en af de gamle racer. Dette afviser kæmperne dog og siger dette er noget opdigtet sludder.

Det siges at da elverne opdagede Menel no Kemen tog de det straks i besiddelse og kaldte det for deres hjemland. Hvor elverne kom fra vides ikke med sikkerhed, men skrifterne mener det fra øst, inden de slog sig ned i de dengang dybe skove. Halvingerne var med på denne immigration og var allerede dengang deres slaver. Så vidt det vides har halvinger altid været elvernes slaver, indtil de blev sat fri af kejser Bael Falnddare for mindre end 140 år siden.

Elverne er delt op i tre racer:

Himmel Elverne

Højest og slankest af de tre racer. Himmel elverne er kendt for deres kærlighed til vin, kampe med buer og træarbejde. De fleste kunstnere er himmel elvere.

Lys Elverne

De laveste og mest fysiske svage. Til gengæld er de kendt for deres stærke sind og deres kærlighed for politik og indviklede intriger. De fleste af senatets medlemmer er lys elvere. Lys elverne elsker musik, digte og lange noveller, som de kan bruge timer på.

Skov Elvere

Disse elvere er de stærkeste blandt elverne, men hvad de har i deres muskler, siges det at de mangler i hovedet. Sandheden er nok mere, at Skov elverne hellere vil bruge deres kræfter på kamp end på lange diskussioner, som de mener ikke fører nogen steder alligevel. Gør noget, mindre snak, er deres motto. Der har desuden heller ikke været nogen skov elvere i senatet i mange århundreder.

Menel no Kemen styres af en kejser og et senat. Kejseren har det sidste ord og titlen er gået i arv, for så længe det kan huskes. Senatet er hverdagens styre, som opslår og behandler rigets love og styre. Senatet mødes en gang om ugen og diskuterer emner, som blev opslået ugen før. Derved kan alle nå at deltage, hvis emnet er interessant for dem og de mener de bør give deres mening til kende. Til tider deltager senatsmedlemmer lige så meget for at blive set og hørt, end for at deltage i selve diskussionen. Andre gange for at modsige og irretere sine modstandere og prøve at få dem ned med nakken og i vanære. Senatet har 809 medlemmer, men det er sjældent at de er helt forsamlet.

I principet har senatet ret til at opløse kejserriget og afsætte kongen, men dette kan kun gøres af et flertal i senatet og dette er endnu ikke sket. Kun to gange har man forsøgt dette, men begge gange har flertallet været imod denne beslutning. Den første var da kejseren stoppede alle angreb mod ogrerne, som han mente var en for stærk modstander og elvernes tab ville være for store, i forhold til hvad man kunne vinde ud af striden. Mange i senatet mente at det var en fej beslutning og forsøgte at vælte kejseren, men flertallet var imod og snakken blev forstummet.

Anden gang var dog værre, da kejser Bael Falnddare besluttede at halvingerne skulle sættes fri af deres slaveri og leve som lige blandt elverne. Dette medførte et ramaskrig i senatet, da man ikke alene ville fjerne elvernes ret til at have slaver, men man mente også at dette var et svaghedstegn, som ville gøre at andre ubetydelige racer vil se dem som et nemt offer og begynde at indvardere deres områder. Man frygtede at andre racer ville fravriste deres kolonier i det Østmanske Ørige og tage de rige resurcer for dem selv.

Krisen i senatet bredte sig hurtigt ud i befolkningen og medførte først optøjer og racehad mod slaverne, som mange steder blev behandlet værre end syge hunde og mange slaver måtte lide en pinefuld død i de uger.

Med tiden udvidede disse uroligheder sig også til hæren og flåden og store træfninger gennembrusede landet og delte befolkningen op i to dele. De tro mod kejseren og dem, som ikke ville frigive slaveriet. Kampene var blodige og langvarige. Det siges at over 400.000 elvere mistede livet i denne konflikt og det var først da guden Kara viste sig på flere kamppladser på en gang og forlangte at konflikten stoppede med det samme. Kara ønskede ikke at flere elvere skulle lade livet i denne meningsløse konflikt og beordrede dem til at føje deres kejser.

Elverfolket har altid sat Kara og hans livsstil meget høj og kampene forstummede med det samme, som de kæmpende fik det at vide. Der var en del muren i krogene men senatet blev samlet og loven om frigivelsen af slaverne blev vedtaget.

For at undgå yderligere konfliktet, blev halvingerne tilbudt områder helt mod syd, hvor der ikke boede særligt mange elvere. Halvingerne slog sig ned og fik nogle resurcer, så de kunne bygge flere mindre samfund og derefter blev de overladt til sig selv.

Mange halvinger kendte dog ikke til det frie liv og gik i stedet i hyre for de selvsamme familier, som havde haft dem slaver. De bygede også en kæde af kroer, som i løbet af meget lidt tid, blev berømt i hele Menel no Kemen og da Talten Ilya blev opdaget, flyttede mange halvinger også dertil med deres kæde af kroer.

Halvelvere er forhadte i Menel no Kemen og ifølge loven, er det fuldt ud tilladt at dræbe en, hvis man møder denne indenfor landets grænser. Der går rygter om at nogle halvelvere har et hemmeligt samfund i det sydlige del af Menel no Kemen, men senatet afviser det.

Byer i Menel no Kemen

Tal e’ Menel

Landet hovedstad og landets magtcenter. Byen var den første der blev grundlagt i Menel no Kemen og rummer lidt over en million indbyggere. Kejser Bael Falnddare har sit palads i den nordlige del af byen og landets senat har deres pragtfulde bygning i centrum af byen. Denne bygning er den højeste i landet og vidner om, hvor imponerende elverne kan bygge. Den kæmpemæssige bygning rummer en stor kuppel sal, som er næsten 100 meter høj og de syv tårne ovenover er mere 400 meter høje.

Byen rummer også et stort havneanlæg, hvor landets flåde ligger til og henter forsyninger, besætning og tropper. Landets største markedsplads ligger også i byen og det meste af landets import og eksport går gennem Tal e’ Menel.

Mor Ondo

Landets fjerde største by og hjemsted for de store handelshuse indenfor træfældning og behandling af samme. Byen rummer omkring 31 handelshuse indenfor disse områder og der lever næsten 350.000 indbyggere i og omkring byen.

Handelshusene har en større markedsplads, som sørger for mad, kroer og forlystelser til arbejdsfolkene. Byen har blandt andet landets største horehus.

Dorn Abardon

Denne vestlige by, siges at ligge på det sted, hvor elverne i sin tid gik i land. Nu er byen en stor havneby, hvor mange af landets flådeskibe bliver bygget. Det meste af byens indbyggere, ca. 275.000, er beskæftiget med skibsbygning eller arbejder for levenradørerne til værfterne.

Gai Gai

Byen ligger i det sydligste af riget og her bor alle de halvinger, som ikke arbejder og bor andre steder i riget. Halvingernes hovedstad ligger i den sydlige del af halvingernes bakkeland, som er et meget frodigt område og som sørger for at halvingerne ikke lider nød.

Der bor omkring 195.000 halvinger i selve Gai Gai og man mener at der bor næsten 400.000 halvinger i bakkerne nord for byen.

Calen Laide

Rigets næststørste by rummer omkring en halv million indbyggere. Byen er ikke kun det nordlige handelscentrum, men også konstruktionsstedet for rigets luftflåde. De store handelshuse, som før hen opererede i Det Ismanske Rige, har hovedsæde her og det siges at de styrer byen og landet, uden at kejseren kan gøre noget. Byen er hærget af lovløshed og byens vagtværn har svært ved at holde ro og orden. Man siger det er de gamle fjender af kejser Bael Falnddare gemmer sig i byen og plotter mod ham.