Gyldmatar

Mythonia

I går Historie, I dag en Gave, I morgen et Mysterium

Gyldmatar

Gyldmatarianerne er et meget stolt folkefærd, som bygger deres hverdag på traditioner i krigsførelse. Landet har gennem tiderne set meget krig med deres nabolande og har derved opbygget den største hær på hele kontinentet. Næsten alle noble familier har en eller flere døtre eller sønner i landets tjeneste. Det anses nemlig for dårlig omtanke ikke at have dette. Dog er disse kun i tjeneste som officerer og ikke som fodtropper og det er sjældent de bliver sendt ud til konflikter, hvor deres mod og dygtighed bliver prøvet. Dette sker kun hvis familien enten er faldet i unåde eller vil prøve at stige i graderne.

Den almindelige borger i landet anses ikke for at være en del af eliten og behandles også derefter. En bonde skal ifølge loven vige for noblen og det kan koste fængselsstraf af gå i vejen for eliten. Alle fodsoldater er af pøblen og for dem er det en ære at tage et dræbende hug for en nobel herre. Det vil sige at sådan er det officielt. Uofficielt er det mere sandsynligt at en bondeknøs i tjeneste, heller går til siden, end at tage det dræbende hug. Alle sunde og raske døtre og sønner skal ifølge loven tjene i den gyldmanske hær fra de er 15 til 22 og det kan i urolige tider kræves at dette hæves til det 25. år.

Generaler i den gyldmanske hær bruger ikke lang tid på at overveje om de skal ofre sine fodtropper for at redde sin egen ære. Det er set mange gange, at en hel hær er blevet udslettet for at generalen eller en anden øverst kommanderende kunne udvise mod og lederskab. Når denne så vender hjem med resterne af hæren, bliver der lagt mere fokus på, hvor heltemoden lederskabet var end at man har mistet over 1000 mand i en forgæves kamp.

Som i mange lande sidder dem med platinet på magten, men i Glydmatar sidder kongen med den største magt og sådan har det været i århundred. Kongens ord er det sidste der bliver sagt og det skal følges til punkt og prikke. Al modstand mod kongen og hans folk, anses for landsforræderi og straffes med døden eller fængselsstraf. Lovene er meget lige på og hårdt og straffene for overtrædelser er som regel også meget hårde.

 

Livet blandt arbejderne er hårde og opslidende og hvis man ikke er født ind i et rigt hus, kan man godt regne med at skulle knokle for føden. Kongen tager nemlig en stor del af ens overskud, for at kunne brødføde sin store hærskare og de mindste bondesamfund er livet lig med fattigdom. Derfor er der mange arrangeret ægteskab mellem bønder og den laveste del af eliten. Mange unge piger bliver bortgift, enten for guld og platin, men andre også for at betale en gæld. De kønneste piger bliver sat på aktion i større byer og bliver solgt til den højeste bydende og nogle gange mest indflydsrige folk. I andre lande sammenligner man det med slaveri, men kongen og hans folk afviser dette, som enhver nobels ret og skik. Drengebørn bliver sendt af sted til at tjene i hæren og får derfor en ekstra indtægt hjem i huset og nogle gange er de tvunget til at blive friviligt i hæren nogle ekstra år, da familien ikke har råd til andet.

Hvis en bondefamilie mister en søn eller datter i kampe for kongeriget, skal familien dog ikke forvente at få noget erstatning for deres tabte barn, da det jo er den højeste ære for pøblen, at de kan ofre sig i kongens eller elitens navn.

Mange fra arbejdsklassen vælger også at sende deres børn til andre lande i håbet om at de kan bringe rigdomme med hjem og forhøje levestandarden for familien, men det sker sjældent at dette forekommer. Tit går disse liv tabt i en kamp om overlevelse andre steder, eller ”glemmer” deres liv derhjemme og slår sig ned som eventyrer og lejesoldater.

Eliten sender også deres børn nogle gange til andre lande, da det måske kan være med til at forhøje deres indtægter og deres status i eliten.

 

Vigtige personer

Astol den fjerde

Kong Astol den fjerde sidder på tronen og har ved sin side dronning Eskaria. De har sammen to drenge, Ushtar og Ranlo, samt tre døtre, Evi, Juvi og Savi.

 

Chamiqo-familien

Chamiqo-familien sidder på en stor del af magten i eliten. Ikke meget går på en eller anden måde uset forbi dem. Familien styres af Dotak Chamiqo og deres største landområder ligger omkring havnebyen Ralkula, hvor de sidder på næsten alt handel ind i landet via søvejen. Det siges at de gamle skrifter var det Chamiqo familien som byggede byen omkring havnen.

 

Sathelis Familien

Dette noble hus er kendetegnet for deres enorme landområder i det nordlige Gyldmatar og som hovedlevenrandør af korn og madvarer til både kongens hus og dennes hær. Sathelis er derved den rigeste af elitens huse, men de er også kendt for at støtte kongen med store summer, for at styrke deres bånd til kongen. Sathelis styres af den midaldrende Aili Sathelis og hun er kendt som en hård og kynisk handelskvinde, som de færreste vil forhandle direkte med.

 

Ilo Sens

Sens er kongens højre hånd og general for den samlet styrke i Gyldmatar. Han blander sig sjældent i politik og selvom man har forsøgt dette, er han ubestikkelig og viger ikke fra sin plads, som tro hærleder for kongen.

 

Oata den frygtede

Oata var en kaptajn fra nobel huset Nisit og er kendt for sin nådeløse behandling af sine tropper. Han sendte mange soldatter i døden, bare for at bevise at det er mugligt at begrave sin fjende i døde soldatter og derved vinde en ellers umulig kamp. Under hans tjeneste døde mindst 20.000 soldater og han døde selv ved, at soldaterne trak ham ned fra hesten og slog ham ihjel med de bare næver. Kongen svarede igen og fængslede de involverets familier og siden henrettede dem for offentlig skue.

 

Vigtige steder

Tulmar

Gyldmatars hovedstad og største by. Rummer ca. 320.000 indbyggere.

Kongen og hans hof har et mægtigt slot i midten af byen. Byen har været i belejring mange gange, men er aldrig blevet indtaget. Byen har templer for Kara, Obras og Piedosana. Alle andre guder har mindre templer, som kan modtage ofringer i gudens navn. Byen har en stor handelsplads med mange forskellige varer.

 

Poltari

Større by som er et handelscentrum. Der bor ca. 150.000 indbyggere i selve byen og 50.000 yderligere udenfor bymuren. Byen har små templer for de fleste guder, men også et stort tempel for Kara den krigeriske. Dette tempel er centrum for Kara troen. Byen har en stor handelsplads, som ved høsttid bygges op udenfor byens mure.

 

Norvani

Mellemstor by med 130.000 indbyggere og er endnu et handelscentrum. Byen har ingen bymur og er derved en meget voksende by. Byen har et stort tempel for Obras og flere mindre for de andre guder. Byen har et stort område som læner sig op af handelspladsen, hvor der flere gange om året er marked.

 

Ralkula

Mellemstor havneby med 135.000 indbyggere. Kendt for at være Chamiqo familiens hovedsæde og disse står for kontrollen og overholdelse af kongens love i byen og dens opland. Næsten alt handel via søvejen kommer gennem denne by. Byen har et stort tempel for Jures den dybe og flere fyrtårne i hans navn. Byen har desuden et mindre tempel for Obras og Debesis, samt små templer for mange andre guder.

 

Gyldfæstningen

Denne enorme fæstning huser en del af Gyldmatars hær og det velorganiseret styre at den hurtigt kan mønstre op mod 30.000 tropper. En del af hærens våbenproduktion er også centreret i og omkring fæstningen. Fæstningen har et mindre tempel for Kara og Obras.

 

Gyldmatarianske Ordsprog

Man er kun så stærk, som ens våben!

Vi har alle pligt til at tjene vor rige!

Tjen hæren med stolthed og ære!

Vi vil forene Rodna Zelmja under en banner igen. Vores!

Stol aldrig på en Telgarianers ord, de fordømte forrædere!

Vi vil bade vores våben med deres blod!

Skabt af Elvin Juhl Larsen - Copyrigth 2011

Eksport

Gyldmatar eksporterer våben, rustninger og andet krigsudstyr, såsom kastemaskiner og andre blidder. Foruden det er der også eksport af metaler.