Alb Provinsen

Mythonia

I går Historie, I dag en Gave, I morgen et Mysterium

Alb Provinsen

Provinsen ligger i den sydlige del af kongeriget, hvor den grænser op mod Skalkir Skoven mod nord og sydgrænsen ligger op til Tabland Skoven. Provinsen er præget af marskland og jorde, som er udnyttet så groft, at der ikke kan komme ordentlige grøder, ud af at dyrke jorden. Derfor er der få mindre samfund, som dyrker jorden. I det hele taget, så bærer området meget præg af, at jorden er blevet udnyttet, i sådan en grad, at der kun vokser vilde planter og gevækster, som kan klare de flade og golde områder.

De få vilde dyr, der lever i provinsen, holder sig til de få vandhuller der er og det er svært, at leve alene på jagt og grøder.

Fire store byer forefindes i provinsen, Metalicia, Silvercity, Goldcity og Sorte Hule. Af de fire, er Goldcity den absolutte største. Fælles for de fire byer er, at størstedelen af selve byen, ligger dybt under jorden. Det er kun omtrent fire til fem procent, som ligger på selve overfladen. Resten ligger under jorden, i de store kratere, som byerne er bygget i og om. Hvor vidt kraterne var der inden, dværgene kom til Alb Scazut Nori, eller er opstået senere, vides ikke med sikkerhed. I dværgenes skrifter står der flere forskellige ting, omkring de fire kratere. Blandt andet står der et sted skrevet, at Augsnes den nære skabte disse kratere, så de lyssky dværge og gnomer, kunne slå sig ned og grave i jorden, uden at skulle være under den høje sol. Andre fortælninger beskriver, hvordan dværgene selv gravede kraterne, da de gravede sig op mod solens lys. Denne fortælning beskriver både dværge og gnomer, som blinde og foroverbøjet væsner med ringe intelligens, som i higen efter syn, skabte de fire kratere. Uanset hvad der fik kraterne til at opstå, er de i dag hjemsted, for næsten halvdelen af dværge og gnomracen.

Metalicia er den nordligste by og anses for at være den anden mindste af de fire byer. Byen var den første af de fire byer. Grunden til navnet skyldes de rige forekomster af metaller, især jern, kobber og bly. De andre byer er bygget ovenpå andre metalforekomster, hvoraf dette har smittet af på deres navne, den eneste undtagelse er dog Sorte Hule, hvis navn bygger på noget helt andet. Metalicia var i gamle dage hovedstad for de to racer, men da Goldcity blev rigere og derved fik mere og mere indflydelse, flyttede flere af de mest indflydelsesrige familier og klaner til Goldcity.

 

I løbet af tre til fire hundred år, skiftede magtcentrummet derved by.

Metalicia har med tiden mistet mange indbyggere, især da Uld provinsen blev fravristet de oprindelige indbyggere. Mange søgte lykken på de nye frodige egne, da næsten alt jord i Alb provinsen var blevet udyrkeligt. Dette betød også, at flere og flere klaner, rejste fra især Metalicia og en stor del af byen, nu står helt tomt og forladt. Flere etager af bebyggelse, dette især gældende i midten af byen, forfalder og det siges, at den nu beboes af fjendtlige og væsner, som beskytter deres nye områder. Nogle af etager er endda blevet forseglet, så disse nye indbyggere ikke, trænger ind i de befolket områder. Ukuelige rygter fortæller om glemte skatte i disse lukkede etager og mangen af eventyrer har mistet deres liv, i søgen efter disse. De nederste etager er minerings områder og store mængder af især solidt og rent jern, bringes til de øvre etager, hvor det sendes videre til behandling og derefter til overfladen, hvor den sendes ud i resten af Alb Scazut Nori.

Selv om byen kun er en skygge af sig selv, er den stadig et vigtigt religiøst centrum. Der findes utallige kirker og små templer og de fleste guder, har en eller flere kirker i byen. Selv de mere lyssky guder, har deres kirker i byen. Mange lærde mener at byen, har en tæt kontakt med gudernes hjem, flere mener endda at der en bagdør, gemt et sted i byens dybde. Ingen har dog kunne finde den bagdør.

Silvercity ligger længst mod øst og dens dybde, kan slet ikke sammenlignes med de andre byer. Selve byen ligger mere end fire kilometer under jordens overflade og strækker sig yderligere fire kilometer ned. Grunden til dette, er at der findes enorme mængder af sølv, men det ligger dybt nede. Forskellige prøveboringer og sammenarbejde med præster fra Augsnes den næres kirke, som har sendt elementer, rundt i de forskellige lag af jord, men disse er alle vendt tilbage og har ikke kunne fortælle, om andet end små mængder af metaller, som det ikke har kunnet betale sig, at grave efter. På overfladen er der bygget et stort anlæg for flyveskibe, da byens sølv sælges overalt i Alb Scazut Nori og udenfor kongerigets grænser. På grund af de dybdeliggende miner, er der dværge og gnomer, som aldrig har set dagens lys. De har levet i minernes mørke, i mange generationer og dette har påvirket deres syn, så meget at hvis de gik op dagslyset, ville de om muligt blive blind. Silvercity er den yngste af de fire byer og skrifter antyder den til at være omkring 5.500 år siden. Silvercity er en forholdsvis stille by, hvilket nok skyldes dens dybde og at klanerne, der bebor den, er ældgamle og ikke har de store stridigheder med hinanden. Til gengæld er det meget svært, for andre klaner, at kunne finde grobund i byen, da de nuværende klaner, så og sige, ejer alt. Dette gør dem til, nogle af de rigeste klaner i Alb Scazut Nori og deres magt, rækker langt ud i hele riget. Flere kirker har anlagt sig i byen, men den største kirke er uden tvivl Augsnes den nære.

 

Goldcity ligger længst mod syd af de fire byer og er kongerigets hovedstad. Foruden dette er det uden tvivl den største af dem. Omtrent ti til femten tusind bor på overfladen og sørger for, at handel glider nemt mellem byen i dybet og især lufthandlen til og fra byen. Byen under overfladen rækker mere end fire kilometre ned og indeholder mere end seks og otte hundredtusind indbyggere og i de dybere miner, lever der omkring tohundred tusind, så i alt i alt bor der lidt over en million i Goldcity. Dertil kommer rejsende og handlende, hvilket løber op i et par hundredtusind.

Byen er opbygget i mange etager og hver etager er mellem ti og tyve metre høje. Kæmpe sale og gange pryder etagerne og de enkelte boliger er mellem trehundred og op til flere kvadrat kilometre. De fleste boliger, er bygget for mange årtusinder siden og er gennem tiden, gået i arv fra generation til generation. Som byens indbyggere blev mere og mere talrige, udvidede dværgene bare deres gange og udhuggede nye hjem. Udbyggelsen er en i gangværende proces, som holder mange dværge og gnomer beskæftiget, hvilket så igen medfører til, en stadig stigende økonomi, som så igen gør byen mere og mere rig. Foruden de store mængder guld, men med den voksende befolkning, steg også efterspørgelsen på varer. Store underjordiske markeder blomstrede op og sørgede for at efterspørgelsen blev dækket. Storkongen har sit residens dybt under jorden og herfra styrer han både sit dværgefolk og gnomerne.

Hans mægtige haller rummer store mængder af værdier, som er blevet skænket til storkonger gennem tiderne. De fleste af disse værdier er opbevaret i sikre bokse, som sjældent bliver besøgt. Andre værdier og genstande, som har en historisk betydning, bliver udstillet i store haller, hvor de bevogtes af storkongens egen garde.

Byen rummer mange forskellige kirker og endda flere af samme tro. Det er næsten umuligt, ikke at finde en kirke for alle guderne.

 

Sorte Hule siges at være det sted, hvor dværge og gnomer kom op fra deres dybe hjem. Ifølge en af byens legender, så var det et uheld, som førte til, at de ellers mørkeelskende dværge, kom til at kende solens lys. En fejllagt minegang, skulle havet skabt en kædereaktion, som åbnede op til overfladen. Hvorvidt det passer, må ligge hen i det uvisse, men indbyggerne tror det er tæt på sandheden.

Uanset hvad så er der ikke tvivl om, at de dybeste gange og etager, bærer tydelige præg af, at det var her racen, nok var blevet skabt. Mange af de oprindelige gange, er blevet nedlagte eller forladte, i takt med at dværge og gnomer, flyttede tættere og tættere på solens lys.

Der findes dog stadig klaner, som aldrig har set dagens lys og som nægter at rejse op mod det. De mener det er imod deres skabers oprindelige plan med dem og at de der er blevet lokket op i lyset, er fortabte den dag skaberen, vender tilbage for at straffe dem, for deres fejlagtige opførelse.

Sorte Hule er en meget atypisk dværgeby, da dens indbyggere ikke lever, af det de finder i jorden, men af deres evner indenfor magi og mirakler. Af en eller anden ukendt årsag, så der en større procentdel, end andre steder i Alb Scazut Nori, der udvikler kunnen indenfor især magibetvingelse, som ellers ikke særligt udbredt i dværgenes gener. Flere grupperinger af troldmandslag, har base i denne by og med tiden har byen fået et ry, som et paradis for magibetvingere. Dette både være lovlige og ulovlige. Byens styre har mange gange, forsøgt at rydde ud i de ulovlige lag, men hver gang der lukkes et ned, så åbner der bare to nye, et andet sted i byen.

Sorte Hule har mange kirker, også for guder, som for længst er væk. Andre grupperinger tilbeder hjemmelavet guder, som de hårdnakket påstår, vil udrydde alle vantro, hvis man ikke ofrer til guden. Byens styre har valgt at se igennem fingerne med dette, da de fleste trosretninger er uskyldige og ikke skader sine omgivelser. Andre trosretninger bliver dog dømt som farlige og så vidt det er muligt, bliver disse trosretninger slået ned og dens ledere fængslet.

 

 

Alb Scazut Nori Ordsprog

Metaller gemmer sig ikke i jorden. Nej det putter sig indtil det er klar til at blive fundet – Dværg

Hvis det virker første gang, så er der noget galt – Gnom

At lave kunst ud af træ, er ikke kunst. At lave kunst i blok sten eller metal, ja se det kræver evner og forstand.

Skabt af Elvin Juhl Larsen - Copyrigth 2011

Export

Alb Scazut Nori eksporterer metaller, ædelsten, våben, rustninger, opfindelser og metalkunst